Referat af generalforsamling i LAS søndag den 16/2 13.30- 16.20

Efter ønske præsenterede bestyrelsen, dirigent og referent sig for forsamlingen.

 

  1. Valg af dirigent
  • Som dirigent blev Søren Christensen valgt. Han konstaterede at formalia var overholdt og at generalforsamlingen derfor var lovlig.
    1. Stemmetællere blev: Svend Christiansen og Michael Hvidtfelt
  1. Bestyrelsens beretning ved Torsten Skjold Jensen
  • Torsten fortalte om hvad der rør sig for tiden og hvordan det sidste år har været i foreningen.
  • HPFI relæer og forsyningen – der har været nogle problemer
  • Ulla og Benny på besøg ved Solar for at se produktionen af solceller.
  • Ulla har været på besøg ved foreningens advokat Jens Otto Johansen. Han står klar til at hjælpe medlemmerne, hvis der er problemer. Man kan få den første times rådgivning gratis.
  • Torsten og Leif på besøg ved Michael Hvidtfelt for at se hvordan man kunne optimere sine solceller
  • Tak til alle de medlemmer der har kontaktet bestyrelsen med erfaringer, spørgsmål eller andet. Det er dejligt at bestyrelsen bliver brugt.

Spørgsmål/kommentarer til beretningen:

  • Hvor mange betalende medlemmer er der i foreningen? Ulla fortæller der er ca. 450 medlemmer.
  • Et medlem spørger til foreningens ambitioner i forhold til at få flere medlemmer i foreningen, da han ikke mente, at 450 medlemmer ikke er meget med alle de solcelleejere, der er i Danmark.
  • Et medlem pointerer at foreningens hjemmeside er ikke up to date i forhold til at være synlig i googlesøgninger mm.
  • Spørgsmål til ekstra afgift i forbindelse med kabler i jorden.
  • Spørgsmål til at formanden ikke er tilstede til generalforsamlingen. Arne (afgået formand) har skrevet ud i en mail, at han i december har trukket sig pga. helbredsmæssige årsager.
  • Et medlem fortæller at Solar planner – er interesseret i at få et samarbejde med bestyrelsen.
  • Et medlem efterspørger gode grunde til at være med i foreningen. Så medlemmerne kan udbrede budskabet om foreningen og der derigennem kan komme flere medlemmer i foreningen.
  • Ulla fortæller, at der tidligere har været problemer at hjemmesiden. Netop hjemmesiden er en af de opgaver, der står højest på bestyrelsens arbejdsliste.

Bestyrelsens beretning blev sluttelig godkendt.

  1. Regnskab
  • Regnskabet har været udsendt som bilag, så det blev ikke gennemgået på generalforsamlingen.
  • Ulla fortæller at hjemmesiden har været en dyr post, da det i årets løb har været nødvendigt at skifte webmaster, da der har været problemer med log in mm.
  • Ulla lægger op til medlemmerne stiller spørgsmål til regnskabet
  • Forslag om at regnskabet blev sat mere transparent op, så det var nemmere at sammenligne tidligere års regnskaber/budgetter.
  • Forslag om at der gerne må være noter til regnskabet, så man kunne se hvad nogle af udgifterne evt. var gået til.

Regnskabet blev godkendt

  1. Behandling af indkomne forslag
    1. Vedtægtsændringer
  • Følgende vedtægtsændringer blev vedtaget:

§4. Bestyrelsen

Stk.2: Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 pers som består af formand, næstformand, kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer. Alle vælges for en toårig periode. I lige år vælges 2 medlemmer og i ulige år vælges 3 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§5: Tegningsret

Foreningen tegnes af formand og/eller kasserer og et bestyrelsesmedlem.

§6: Kontingent

Forsamlingen sammenskrev følgende formulering, der blev vedtaget med stort flertal:

Kontingentet skal følge kalenderåret. Indbetaling sker senest 31/1 og skal betragtes som a conto kontingent, da endelig kontingentvedtagelse sker på den ordinære generalforsamling. Efterregulering sker på næste kontingentopkrævning. Rettidig betaling af a conto kontingentet giver stemmeret til generalforsamlingen. Opkrævningen fremsendes via mail medio december.

§7: Udmeldelse og udelukkelse

Stk. 1: Til gyldig udmeldelse kræves, at det pågældende medlem via mail orienterer bestyrelsen om, at vedkommende ikke længere ønsker at være medlem.

§10: Regnskab

Alle økonomiske transaktioner sker via netbank. Der kan ikke udstedes kontokort til foreningskontoen, og der skal ikke findes en ”kontantkasse”. Udbetalinger sker via netbank og skal anvises af kasserer og godkendes af formand og/eller bestyrelsesmedlem.

  1. Budgetforslag
  • Bestyrelsen ønsker at bruge en del penge på en ny hjemmeside
  • Bestyrelsen vil annoncere mere landsdækkende. F.eks. i ”Bolius” eller ”ide nyt”.
  • Bestyrelsen har et ønske om at lave regionale medlemsmøder, hvor f.eks. installatører eller andre interessante kunne komme og holde oplæg.
  • Forslag til at foreningen laver en folder, medlemmerne kan rekvirere og omdele i deres lokalområde.
  • Forslag om at lave et samarbejde mellem installatører/idrætsforeninger m.fl. og LAS og på den måde få mere omtale og reklame.
  • Bestyrelsen foreslår 200 kr. i kontingent for 2014 senest 31/3. Medlemmerne ønskede at fastholde et kontingent på 250 kr.
  • Det noteres at der skrives på opkrævningen, at kontingentet for 2015 udsendes medio december
  1. Valg til bestyrelsen
    1. Valg af 2 medlemmer til bestyrelsen.
    2. Michael Hvidtfelt og Ebbe Storm blev valgt
    3. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen.
    4. 1. suppleant: Svend Christiansen
    5. 2. suppleant: Jimmie Rasmussen
    6. 3. suppleant: Egon Majlund
  2. Valg af 2 revisorer
    1. Allan Kling (nr. 204) og Liselotte Ringe (nr. 42) blev begge genvalgt
    2. Valg af 2 revisorsuppleanter: Knud Reinhardt (nr. 519)
  3. Eventuelt
  • Medlem nr. 508: Foreningen skal være mere professionel. Der stilles forslag til at der ansættes en lønnet administrator. Vedkommende kunne passe hjemmesiden, udsende nyhedsbreve, hjælpe bestyrelsen, hjælpe med reklame for foreningen.
  • Medlem nr. 744: Ønsker at foreningen kan anbefale nogle der kan måle på om anlæggene virker som de skal.
  • 695: Der skal mere gang i foreningen inden vi ansætter en professionel.