Inverteren er hjertet – og problembarnet – i dit anlæg!
Inverterens formål
En inverter (også kaldet en vekselretter) skaber vekselstrøm af den jævnstrøm, som solcelleanlægget leverer. Inverteren svarer faktisk til den omformer – eller ensretter – som sidder på fx ledningen til din bærbare computer. Blot gør omformeren det modsatte: skaber jævnstrøm af vekselstrøm. Det er ikke altid, man har brug for en inverter til et solcelleanlæg. Hvis strømmen leveres direkte til et batteri og i øvrigt kun benyttes til jævnstrømsinstallationer, er det muligt at spare inverteren.
Invertere som leverer strøm til elnettet skal være rene sinus-invertere. I dag installeres de fleste solcelleanlæg på huse, som tilslutter sig nettomålerordningen. Derved leverer inverteren strøm til det offentlige elnet, og her skal strømmen leveres som vekselstrøm. Der stilles endda krav til den kvalitet, som strømmen leveres i.
Driftsøkonomi på sigt
Inverteren og måden, den installeres på, har stor betydning for, hvordan solcelleanlægget fungerer, og hvor meget det yder. Man skal regne med, at inverteren udgør en betragtelig del af den samlede pris på et solcelleanlæg. Samtidig er holdbarheden for en inverter typisk kortere end for selve solcelleanlægget. En inverter holder omkring ti år – i nogle tilfælde ned til seks år. Til sammenligning holder et solcelleanlæg 25, 30 eller måske endda 40 år. Inverteren er derfor en driftsudgift, der skal medregnes, når man vurderer den samlede økonomi for et solcelleanlæg. Herudover er der stor variation på de forskellige inverteres effektivitet – man kan kalde det ”hvor langt på literen”.
Tryk på linket for at se en positivliste over invertere (invertere som energinet har godkendt)
Godkendte invertere
Hjælpeskemaer
En del af jer har efterlyst nogle skemaer til kontrol af anlægene. Her følger et forslag til hvordan du kan konstruere et enkel regneark, hvor du kan bevare overblik over køb – salg- produktion. Det er et Excelark. Desværre kan det ikke downloades direkte via hjemmesiden.
Men her er et forslag som du kan indtaste i f.eks. Excel.
Januar | 01-01-2012 | 02-01-2012 | 03-01-2012 | 04-01-2012 | 05-01-2012 |
Aflæsning produktion solcelleanlg | 1499 | 1500 | 1502 | 1522 | 1524 |
Daglig produktion | 0 | 1 | 2 | 20 | 2 |
Aflæsning køb | 3950 | 3757 | 4003 | 4058 | 4102 |
Daglig køb | 29 | 7 | 46 | 55 | 44 |
Aflæsning salg | 4995 | 4996 | 4996 | 5015 | 5015 |
Daglig salg | 0 | 1 | 0 | 19 | 0 |
Brugt med det samme | 0 | 0 | 2 | 1 | 2 |
Dagligt forbrug | 29 | 7 | 48 | 56 | 46 |
Købt /solgt SeasNVE | 29 | 6 | 46 | 36 | 44 |
Formler:
Daglig produktion: B2-C2 Daglig køb: C2-B4 Daglig salg: C6-B6
Brugt med det samme (inden det påvirker tællerne køb/salg) C3-C7
Dagligt forbrug: C3+C5-C7
Købt /solgt (når du sælger mere end du køber går tallet naturligvis i minus) C5-C7
I Excel trækker du jo bare formler og datofelt til næste felter!
God fornøjelse!