Referat af generalforsamling i LFASE 28.02.2015 i Tårnborg Forsamlingshus

 

VChristensen06

Generalforsamlingen startede, da Villum Christensens indlæg var slut.

Dagsorden iht. vedtægter:
1. Valg af dirigent

1a. Valg af stemmetællere

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af regnskab

4. Behandling af indkomne forslag:

Vedtægtsændringer. (vedtægterne kan ses på hjemmesiden)

§ 4. stk. 1: Ændres til: Til bestyrelse og suppleant kan kun vælges private ejere eller tidligere ejere af solcelleanlæg.

§6: Str. 2: Bestyrelsen foreslår at kontingent kan gradueres til nye medlemmer. For eksempel ved indmeldelse i 2. kvt. Betales kr. 200,00. Hvis man melder sig ind i 3. kvt. Kr. 150,00 og i 4. kvt. Kr. 100,00.

5. Behandling af budgetforslag og fastsættelse af kontingent.

6a. Valg af bestyrelse i henhold til §4.
På valg er Ulla Jacobsen samt to vakante pladser

6b. Valg af 3 suppleanter

7a. Valg af 2 revisorer

7b. Valg af revisorsuppleant

8. Eventuelt.

Generalforsamlingen:

1. Sven startede med få valgt en dirigent, Villum Christensen blev foreslået og derefter valgt. Indkaldelsen blev udsendt 25.01.2015

1a. Stemmetællere blev Irene og Poul.

2. Opsummering af formandens beretning for Landsforeningen af Solcelleejere 16.2.14 – 28.2.15

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i foråret og lidt færre i efteråret.

I løbet af foråret fik bestyrelsen tilbud på en ny hjemmeside til 8.000 kr. Hjemmesiden, som blev taget i brug i maj, har både et medlemsmodul samt indbygget nyhedsbrev. Sammen med hjemmesiden indkøbtes Outlook, så bestyrelsens medlemmer havde adgang til hinandens kalender.

Samtidig indkøbte bestyrelsen telefon (nummer 31 5000 75). Endvidere iværksatte bestyrelsen produktion af flyers (20.000 stk) samt visitkort.

Bestyrelsen planlagde et foreningsbesøg hos Nordisk Folkecenter i Thy til afvikling i oktober. Det måtte dog aflyses grundet for få tilmeldinger. Et længere varsel havde måske givet flere tilmeldinger.

Et af bestyrelsesmedlemmerne trak sig grundet travlhed i sit job, og Sven Kristiansen blev efterfølgende indkaldt som suppleant. Sidst i juni trak et andet bestyrelsesmedlem sig (samtidig webmasteren), og her tog Jimmi Rasmussen over som suppleant.

Vi fik ny webmaster, Poul Madsen, som tiltrådte i juli måned.

Via vores advokat fik vi i august vores gamle domænenavn, solcelleejere.dk, tilbage.

I december bad vi om foretræde hos energiministeren dels for at fremsætte vores synspunkter om lovgivningen omkring solcelleanlæg, men også for give foreslag dels til forbedret kommunikation mellem myndigheder og slutbrugere, dels bedre konsekvensanalyser i lovgivningen.

Vores hjemmeside – herunder brevet til energiministeren – blev kopieret af en ny forening for solcelleejere. Som konsekvens af dette samt tidligere oplevelser med vedkommende valgte bestyrelsen at udelukke et medlem sidst i december. Også sidst i december trak et bestyrelsesmedlem sig bl.a. af helbredsmæssige årsager. Et par dage efter nytår trak formanden sig som følge af travlhed.

Brevet til energiministeren mundede ud i en invitation til et møde i Energistyrelsen d. 20. februar. Her fremlagde vi vores synspunkter og forslag, og det er noget, bestyrelsen ønsker at følge op på i 2015.

LFASE er blevet rådført adskillige gange i 2014-15 i sager omkring solcelleanlæg. Sagerne har haft vekslende karakter, dels sager med garanti, hvor installatøren/leverandøren er gået fallit, dels skadessager, dels stor forvirring omkring lovgivningen.

LFASE er på de sociale medier, både Facebook (siden 2012) og kom på Twitter i oktober 2014.

3. Ulla fremlagde revideret regnskab og uddelte regnskab til de medlemmer der ikke havde regnskabet med.
Derefter spurgte hun om der var nogle spørgsmål til regnskabet. Dette var ikke tilfældet hvorefter regnskabet blev vedtaget.

4. Villum læste op fra dagsorden, se ovenfor.
Folk spurgte til hvorfor vi ville ændre det med tidligere ejere, og fik forklaret at det er fordi fx vores webmaster ikke har et anlæg nu, men har stor interesse og vil gerne åbne dørene for at have et bestyrelsesmedlem som er interesseret i foreningen. Et medlem fremsagde at så kunne man komme til at have en bestyrelse som ikke har solcelleejer.
Ved at fastsætte at man som tidligere ejer af et solcelleanlæg kan blive valgt til bestyrelsen kan Poul indvælges. Dette blev vedtaget.

Leif foreslog at det skulle være først fra 2. kvartal man skal graduere kontingent.
Villum foreslog at bestyrelsen selv vedtager, hvad gradueringen bliver. Dette blev vedtaget

5. Ulla fremlagde budget og fortalte om foreningens forslag er 250,00 kr. for 2015 og 2016.
Dette ved vedtaget.
Leif foreslog at vi på hjemmesiden lavede en konkurrence om det bedste forslag fra medlemmer som så blev belønnet med et krus, en flaske vin el. lignende som fremadrettet kunne give flere medlemmer. Dette må der arbejdes videre med.
Et medlem fortalte at han kendte til et par udmeldelser af foreningen på grund af alt det støj der har været. Han foreslog at vi sidst på året, når vi har fået gang i flere positive ting, prøver at tage kontakt til disse medlemmer, vi har adresserne.
Et medlem spurgte om vi har en konkurrerende forening, vi ved ikke hvordan den anden forening kører, vi spionerer ikke.
Et medlem roste os og syntes godt om det de havde hørt i dag.
Bestyrelsens forslag blev vedtaget.

6a. Ulla Jacobsen, Poul Madsen og Leif Olesen blev foreslået og valgt til bestyrelsen.
Udover disse er Sven Kristiansen og Jimmi Rasmussen i bestyrelsen.

6b. Som Suppleant er foreslået Finn Roel Ringe, Alice Olsen og Lars Søefeldt, disse blev valgt.
Her blev der diskuteret om vi måtte køre videre uden at opfylde antal af suppleanter, dette var der et par medlem der fortalte at det må men ikke.
Vi aftalte at vi til næste generalforsamling vil tilrette vedtægterne, så der kommer til at stå op til 5 personer til bestyrelsen og op til 3 til suppleanter.

7a. Til revisor blev foreslået Lise Lotte Roel Ringe og Niels Hansen, disse blev valgt.

7b. Som revisorsuppleant blev Birgit Søefeldt valgt.

8. Evt.:
Under formandens beretning fortalte et medlem om hans problemer med undertaget, dette blev han bedt om at vi tog op under eventuelt.
Her blev det aftalt at vi i foreningen vil offentliggøre hans sag når den er afgjort.
Der blev foreslået en medlemsfortegnelse – bestyrelsen undersøger om vi må offentliggøre en medlemsliste på den lukkede del af hjemmesiden. Bestyrelsen vil til næste år opfordre til at man evt. kan køre sammen til generalforsamling.
Kampagne på flere medlemmer. Evt. på solcelleforum eller erfa gruppe.
Afklaring af sager
Spørger om et anlæg stående på jorden stod af i sommer da det var meget varmt.
Hvad var årsagen? Det var så en stort anlæg i nærheden og at spændingen i nettet var for højt. Der er for meget strøm på nettet. Jimmi Fortalte at man ikke kan gøre noget ved det.
Et medlem fortalte at han bor i Faxe området og roste Energimidt.
Et medlem fremlagde at vi kunne prøve på kampagner i aviser.

Sven takkede Villum Christensen (LA) for sin opgave her i dag som han løste på bedste måde.

gf01

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *