Af Poul Madsen

På Folketingets hjemmeside har Energiministeren givet svar på en række spørgsmål fra LA’s Villum Christensen i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Villum Christensen, som var dirigent på LFASEs generalforsamling i februar, har i udvalget stillet spørgsmål, hvoraf flere har relevans for private solcelleejere.

Spm 9: Her spurgte VC om, “hvor mange solcelleanlæg der er blevet afmeldt den gamle nettomålerordning efter Energinet.dks revision, og om ministeren mener, det er rimeligt, at disse anlæg ikke har mulighed for at søge 20 MW-puljerne, da de pågældende solcelleejeres tilskyndelsesvirkning var den gamle nettomålerordning og subsidiært med L 86 (folketingsåret 2012-13) og L 199 (folketingsåret 2012-13) den forhøjede prisstøtte”

Spm 11: “Vil ministeren med udgangspunkt i følsomberegningerne på side 99 i rapporten ”Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050” oplyse, hvor store besparelserne ville være ved etablering af ekstra 1.000 MW solceller i stedet for en tilsvarende elproduktion fra havvind, hvis forudsætningerne for beregningerne var Energistyrelsens nye Teknologikatalog for solceller?”

Af andre spørgsmål, som Villum Christensen har stillet, kan nævnes spørgsmålet om, hvilke ændringer der skulle foretages i elforsyningsloven, hvis kommunale solcelleanlæg skulle ligestilles med statslige solcelleanlæg (spm 4).

Videre spurgte VC om ministerens begrundelse for sin administrative beslutning om, at solcelleanlæg under den 2 år gamle overgangsordning først kan sagsbehandles af Energinet.dk, når anlægget er nettilsluttet (spm 6).

Endelig skal nævnes, at VC spurgte, om det er helt i overensstemmelse med bemærkningerne til L 86 (folketingsåret 2012-13), hvoraf det fremgår: “Med nettoafregning på årsbasis, kan ejeren af et VE-anlæg gratis bruge den elektricitet, der produceres på anlægget uden at blive pålagt tariffer, afgifter og moms”, når netselskaber er begyndt at opkræve rådighedstariffer af disse anlægs egetforbrug (spm 8).

Se oversigt over spørgsmålene 1 til 11 på Folktingets hjemmeside.

Læs ministerens svar på spørgsmål 6.

Læs ministerens svar på spørgsmål 7.

Læs ministerens svar på spørgsmål 8.

Læs ministerens svar på spørgsmål 9.

Læs ministerens svar på spørgsmål 11.

Læs også på ing.dk (spm 11): Minister: 1.000 MW solceller i stedet for vind kan spare 140 mio. årligt.

Folketinget.dk: Energiministeren svarer på spørgsmål om solceller

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *