Af Poul Madsen
Energistyrelsen har udsendt et nyt lovudkast i høring. Denne gang er der tale om udkast til en såkaldt “samlelov”, der indeholder 4 områder:
A. Tilpasning af støtteordninger til elektricitet fremstillet fra bl.a. solcelleanlæg i forhold EU-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014 oa.
B. Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)
C. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for Horns Rev 3
D. Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage investeringstilskud og driftsstøtte
Det er særligt punkt A, der har interesse for solcelleejere. Lovforslaget omfatter solcelleanlæg op til 500 kW. Der er også en ny ansøgningsprocedure indeholdt. Lovforslaget har endvidere til hensigt at få EU-Kommisionens afgørelser indeholdt. Det betyder bl.a. at der skal findes en langsigtet løsning for perioden januar 2017 og frem.
Hvorvidt man er omfattet, afhænger af om man er på den gamle ordning før 20. november 2012, den nye ordning eller overgangsordningen.
Udkastet til lovforslaget er på ikke mindre end 81 sider, og det kan være mere end svært at finde rundt i, når man samtidig skal huske at have de andre love og bekendtgørelser med. En sanering af hele lovkomplekset omkring støtteordninger er tiltrængt.
Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside: Energistyrelsen sender lovforslag i høring om solceller.
Læs høringsudkastet: Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,...