Af Poul Madsen
Næstformand Jimmi Rasmussen oplyser, at ens.dk i en pressemeddelelse skriver, at det danske energiforbrug i 2014 var det laveste i 32 år.
Forbruget af kul og gas falder fortsat kraftigt sammen med en faldende udledning af CO2.
Ens.dk skriver, at en del af forklaringen på et stort fald i forbruget af elektricitet fra 2013 til 2014 skal ses i lyset af en højere import af el, så de danske kraftværker producerede mindre strøm.
Forbruget af energi fra vedvarende energi steg med 1,6 procent, og det er jo fint set med solcelleejernes øjne.
Læs hele pressemeddelelsen på ens.dk: Laveste energiforbrug i 32 år.
Vi har tidligere (d. 31. januar 2015) bragt en nyhed, at Dansk Energi hævdede, at niveauet for det danske energiforbrug nu var tilbage til samme niveau som i 1972. Så spørgsmålet er, hvilke kriterier de 2 udregningsmetoder går ud fra, og hvilke metoder, der er anvendt. Men hovedsagen er, at forbruget falder!
Læs også: Danskenenergi.dk: Laveste energiforbrug siden 1970’erne (du skal være logget ind for at kunne læse denne artikel).