Af Poul Madsen

Ing.dk bringer en artikel om danske og portugisiske forskere, der arbejder på lagring af solens energi i væsker. Det er forskere fra Aarhus Universitets institut for Ingeniørvidenskab, der arbejder på opbyggelse af et solcellesystem.

I stedet for at omdanne solens stråler til strøm, bruges det fotoelektrokemiske princip. Her omdannes solens stråler nemlig direkte til kemisk energi i en flydende væske. De protugisiske forskere har i lang tid arbejdet på fotoelektroder, der kan adskille vand i ilt og brint.

Forskerne ønsker nu at prøve på andre væsker end vand. Men i stedet for at opsplitte væsken, skal væsken “ændre potentiale” (ladning),  så der kan udveksles elektroner, når der er behov for strøm.

Ing.dk skriver, at forskerne arbejder på at finde de rette materialer, der kan gøre processen effektiv, men samtidig billig. Forsker Anders Bentien mener, at man snart kan producere flowbatterier, der prismæssigt kan konkurrere med blybatterier. Det er blot et spørgsmål om tilstrækkeligt antal producerede enheder.

Læs artiklen på ing.dk: Danske forskere gemmer solens stråler i væsker.

 

Ing.dk: Danske forskere gemmer solens stråler i væsker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *