Af Poul Madsen

Det amerikanske firma SolarWindow fra Maryland blev i juni 2014 klar med en prototype af deres nye produkt: Solceller, der påføres vinduer som et lag og laver strøm direkte. Et lag, der påføres på denne måde, kaldes en coating.

Endnu genererer SolarWindow ingen indkomst, men firmaets administrerende direktør, John Conklin, virker i en pressemeddelelse til aktionærerne begejstret over de lovende udsigter.

John Conklin erklærer, at de seneste undersøgelser viser, at vinduer med SolarWindow coating fungerer lige godt forskellige højder og vejrbetingelser uanset om vinduerne produceres i Abu Dhabi, 200 meter højere end tilsvarende vinduer produceret i Illinois, USA, eller vinduer fra producenter i Mexico i helt op til 2200 meters højde. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilke betingelser solceller fremstilles under: temperatur, fugtighed m.m.

En anden nyhed er, at vinduer i høje skyskrabere kan kobles sammen på en meget fleksibel måde; Man sætter simpelthen kontaktpunkter vilkårlige steder på vinduernes ramme uden at skulle bekymre sig om et fast opkoblingspunkt (stik).

John Conklin erklærer også, at fremstillingsomkostningerne falder drastisk, fordi solceller ikke behøver indkapsles bag rammer og glas. Og eftersom coatingen påføres direkte på glasset, falder produktionstiden også drastisk.

Det bliver spændende at se, hvornår de første SolarWindow vinduer kan opleves i Danmark, uanset om det bliver som vinduer fremstillede i Danmark eller som importerede vinduer.

Læs på solarWindow.com (engelsk): Exciting Times are Ahead of us.

Læs også på New York Times (engelsk): CEO Letter to Shareholders.

SolarWindow.com: solcellelag påføres vinduer og laver strøm

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *