Af Poul Madsen

Ing.dk skriver, at Panasonic i Japan igangsætter et salgsfremstød for at sælge solceller i Australien. Netop Australien bliver det første land uden for Japan, hvor elektronikgiganten vil sælge sit nye batteri til solcelleanlæg. Panasonic er allerede producent af solceller.

Ing.dk skriver, at anlæggets størrelse bliver på 2 kW med en kapacitet på 8 kWh. Dermed ventes det, at Tesla, som netop har annonceret et større lithium-ion-batteri til hjemmebrug, får konkurrence. En række andre producenter som Deutsche Accumotive fra Tyskland, LG fra Korea, Zen Batteries fra Indien og AUO fra Taiwan har lignende produkter i støbeskeen. AUO har et anlæg med en effekt på 3 kW og kapacitet på 7.2 kWh.

Det skønnes, at der er 1,4 millioner solcelleanlæg i Australien. Det store antal har faktisk konsekvenser for lokale elselskaber, som mærker en nedgang i elproduktionen.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår de danske solcelleejere på et større plan får økonomisk og teknisk mulighed for anskaffelse af batterier til hjemmebrug. Det vil kunne tvinge regering, myndigheder og elselskaber på andre tanker, fordi anlæg fra 3 til 6 kW udgør langt den største del (over 90 %) af den danske solcellekapacitet.

Læs hele artiklen på ing.dk: Japansk elektronikgigant sælger hjemmebatteri til australske solcelleejere.

 

Ing.dk: Japansk elektronikgigant sælger hjemmebatteri til australske solcelleejere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *