Af Poul Madsen

Dansk Byggeri har udgivet en rapport, Byggeriets Energianalyse 2015, som kan downloades gratis fra foreningens hjemmeside.

Analysen er et omfattende værk af stor interesse, dels for de, der tænker energirenoveringer, dels for solcelleejere, idet rapportens kapitel 4 (side 26) handler om vedvarende energi, herunder solceller.

I forb. med rapporten blev der i oktober 2014 foretaget en undersøgelse af interessen for at investere i vedvarende energi i boligen (side 28 i rapporten). Undersøgelsen viser, at 21 % af de adspurgte husejere har interesse for solvarme, mens 28 % har interesse for solceller (dette tal i kontrast til TNS Gallups undersøgelse primo 2014, hvor “ingen havde konkrete planer” om solceller). 20 % har interesse for varmepumper, 7 for træpiller eller -flis, mens 3 % faldt i kategorien Andet. 34 % har ingen interesse og 18 % er “ved ikke”.

Solceller står altså højt på listen i følge Dansk Byggeri.

Hvorfor husejere så ikke rent faktisk investerer, skyldes i følge 27 % af de adspurgte, at det er “for stor en investering”. 18 % er usikre på de økonomiske vilkår omkring investeringen.

Læs rapporten fra Dansk Byggeri: Byggeriets Energianalyse 2015.

Læs også Dansk Byggeris artikel: Grøn energi er for dyrt mener danskerne.

 

Danskbyggeri.dk: Byggeriets Energianalyse 2015

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *