Af Poul Madsen

Vi har erfaret, at en ny solcelleforening er på vej i Nordjylland.

LFASEs bestyrelse hilser Michael Hvitfeldts initiativ velkommen, fordi vi mener der brug for politisk aktive solcelleejere overalt i landet. Der er brug for at kunne forene kræfterne og sammen lægge pres på politikere og energiselskaber.

Vi mener, der er hårdt brug for bedre planlægning og konsekvensanalyser blandt politikere og myndigheder. Hvis uafhængige foreninger bidrager med forskelligartede indfaldsvinkler, giver det en helt anden dynamik til løsningsforslag på vores fælles problemer.

Derfor skuffer det os, at den nye forenings hjemmeside ligner en kopi af LFASE. Det gælder såvel koncept som ideer og tekster. Særligt deres nyligt afsendte brev til energiministeren minder om en omskrivning af LFASEs anmodning til samme minister om et møde. Kopiering kan være uheldig for solcelleområdet, for ministeren må da tro, at solcelleejere er ren farce.

Vi håber for nordjyderne, at deres støtte kan påvirke den nye forening, Danske Solcelleejere, til en selvstændig tilværelse, så det ikke virker, som om den er afhængig af andres ideer og initiativer.

Ny solcelleforening i Nordjylland

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *