Årsopgørelse for 2017

Hej Freddy.

Som du kan se i mit indlæg herunder fra juni sidste år (afregningstidspunk) betaler jeg også for varm luft 🙂

Har netop modtaget min årsopgørelse for el i 2016.
Det endte med, at jeg nu er oppe på at skulle betale kr. 4.635,- for INGENTING for hele året, samtidig med at jeg næste forærer overskudsproduktion på 890 Kwh væk !!!
At skulle betale et beløb i den størrelsesorden for 0 Kwh og alene for “forsyningssikkerhed” og “slid” på ledninger, er at tage tykt pis på almindelige mennesker.

Står der på elregningen noget specifikt om, hvilke afgifter der er tilføjet eller forhøjet?

Der står forhåbentlig ikke noget om flexafregning nu.

I mit tilfælde er det Nettarif C de uden hæmninger skruer på 🙁

Okay, tak. Så det kunne være transportafgiften. Har du varmepumper?

Hej Freddy,
Interessant at se din afregning fra SEAS og så sammenligne især tarifferne med dem, som vi får fra EWII.
Det som hedder Nettarif C hos jer hedder hos os “Transport til netselskab”, men hvor prisen hos jer er på 0,3370, så er den hos os kun “kun” 0,1460.
Og den prisforskel gør jo dog en forskel.
Selvfølgelig er det dejligt med en lavere pris – men jeg syntes, det er underligt, at den er så stor. Den umiddelbare forklaring må vel ligge i at SEAS har større omkostninger end EWII eller???
/Jørn

Tak Freddy for din opgørelse. Det er noget af det, vi mangler for at kunne lave noget statistik. Hvis du har opgørelsen fra SIDSTE år, vil det være fint, fordi vi skal kunne dokumentere stigningen mellem 2016 og 2017.

Hvis du Jørn også har en digitial opgørelse (pdf-fil eller scannet billede), må du meget gerne indsende den. Du må gerne slette selve dit navn, hvis fx det er et scan, og hvis du kan bruge photoshop eller andet til at slette med.

Hej Poul,
Jeg vedhæfter en kopi af side 2 af vore opgørelser for 2016 og 2017. Det er vist det, som du efterlyser.
Bemærk vedrørende afregningen for 2016, at Trefor d. 31/3 2016 skiftede navn til EWII. Det skete – tror jeg samtidig med at den ændrede afregningsmetode trådte i kraft.

I øvrigt, og som en sidebemærkning har vort årsforbrug (køb) siden 2012 balanceret tæt på 0 kWh – bortset fra sidste år. I vort område af landet blev andet halvår meget regnfuld – men ikke voldsom meget mere solfattig. Hermed levede cellerne for første gang heller ikke op til ydelsesgarantien. Noget som kunne bringe et andet spørgsmål på banen: Hvordan kontrollerer vi, at ydelsesgarantierne i det lange løb bliver overholdt? Og hvad gør vi såfremt de ikke gør?
/Jørn

Tak for opgørelserne, Jørn.

Mht. overholdelse af ydelsesgarantierne så vil jeg skyde på, at garantien fastsættes ud fra et standardtal, som fastsættes ud fra det gennemsnitlige antal solskinstimer i en bestemt landsdel. Eksempelvis er der forskel på antal solskinstimer årligt på Bornholm og i midtjylland. Måske fastsættes garantien ud fra et landsgennemsnit. Hvis dette er tilfældet er det selvfølgelig sværere for en leverandør af et anlæg i midtjylland at overholde garantien, end et anlæg på Bornholm. Hvis vejret er specielt dårligt i et halvår statistisk set tror jeg bare ikke, at man kan klandre solcellerne og dermed leverandøren for det.

Hvis du har dine produktionstal for hvert enkelt år og sammenholder med forventede antal kWh i h.t. ydelsesgarantien, og produktionen er lavere end forventet, er det vist i første omgang leverandøren, du skal have fat i. Er denne imidlertid gået konkurs, bliver det svært at få kompensation.

Du kan spørge foreningens advokat – der er en times gratis rådgivning hos Lars Emde Poulsen fra Advodan. En anden mulighed er at se, om andre har diskuteret samme spørgsmål i Facebook-gruppen “Solceller…. Erfagruppe”.

Jeg er er meget enig i dine betragtninger. Det var som sådan heller ikke min hensigt at starte en sag her og nu, idet jeg går ud fra, at 2017 har været en enlig svale. Vores leverandør (EnergiMidt – nu ENIIG) er ikke gået konkurs, og gør det formentlig heller ikke. Har netop fået udskiftet den ene inverter – dækket af garantien. Men de af os, der måtte have en ydelsesgaranti efter fx 10 år og 25 år, og en leverandør der ikke er gået konkurs, kunne måske allerede om 3-4 år have en vis interesse i at få verificeret om produktet fortsat lever op til garantien. Så ja, jeg ved spørgsmålet er fremsat i god tid, men det er jo altid godt at være i god tid og have overvejet såvel metode som dokumentation. Ikke mindst også fordi DMIs opgørelse af solskinstimer jo kun i nogen grad kan anvendes til opgørelse af mængden af lys= produktion.

Nå sådan. Tak for info.

Ja, det er godt at være i god tid. Jeg har læst adskillige artikler og andet om, at der er tvivl om kvaliteten af kinesernes billige solceller, og hvor længe de holder. Så spørgsmålet kommer vidst til at blive meget aktuelt.

Tak for opgørelserne, Freddy.

Jeg har også fået dem, du sendte via email.